Manuel sækketømmer

 
Manuel sækketømmer model 800,
rullestativ for opsamlingsposer
og en pose komprimeret affald.
 
 
Den manuelle sækketømmer er velegnet til de industrier, der har en mindre mængde sække, som ønskes tømt, under miljømæssigt forsvarlige forhold.

Funktionsprincippet for sækketømmeren er følgende, hvor tallene i parentes henviser til nedenstående figur:

Sækken (1) placeres på aflæggerbordet for opskæring og tømning. Indholdet falder gennem risten (2) ned i udløbstragten (3). Den tomme sæk kastes gennem åbningen i bagvæggen (4) ind i MINI-Compactoren (5).
 
Under hele processen forbliver sæk og støv inden for kabinen og under konstant udsugning (6 + 7).
 
Udløbstragten (3) opsamler produktet og leder det videre ud til evt. transportsystemet.
 
Støvafsug (6) sker gennem spalter mellem dobbeltvægge i begge sider samt gennem luftregulering foroven (7), støvet ledes gennem rørforbindelse frem til et eksternt filter.
 
MINI-Compactoren (5) er udstyres med 20 - 30 meter plastpose til opsamling af det komprimerede affald. Når opsamlingsposen har fået den ønskede længde (1 - 3 meter), bindes der en strip eller snor om posen ved rørafgangen. Snoren trækkes lidt væk fra MINI-Compactoren og der bindes igen om posen ca. 10 cm nærmere røret. Tilsidst skæres eller klippes posen over mellem sammensnøringerne, og næste pose er klar til opsamling.
Som standard bygges den manuelle sækketømmer i to lysningsbredder: 800 mm og 1000 mm.
 
 
Figuren viser et eksempel på én manuel sækketømmer, model 1000.
 
 
Sækketømmeren kan bl.a. leveres med følgende udstyr :
  • Påbygget filter
  • Hjul
  • Hjul og udsugningsfilter
  • Som kabine uden MINI-Compactor etc.
Mulighederne er kort sagt uanede. Arbejdshøjder, materiale o.lign. fastlægges i samarbejde med kunden.
 
Nødvendig støvafsug:
Model 800: 800 m³/h
Model 1000: 1000 m³/h
Data på MINI-Compactoren: Se under affalds-komprimator.
© Design-Line DanmarkLicensed by Penmatek A/S  V.5.5-1-418124 
Forside Om Penmatek Produkter Bægerelevator  Gennemfaldssluser  Gennemblæsningssluser  Butterflyventiler   Bælgventiler  2-Vejsforgrenere  Skydespjæld  Auto. sækketømmer  Manuel sækketømmer  Affaldskomprimering   Big Bag tømmestation  Bivika luftkanoner  Prøveudtagere  Nyheder Brochurer  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark